Hos Vordingborg Ungdomsskole sætter vi altid sikkerheden i front, når det gælder vores elever, deltagere og medarbejdere.

Her kan du læse mere om de retningslinjer, vi følger i forbindelse med aktiviteter, ture, badning, sejlads og andre tilbud, hvor der kan være særlige sikkerhedshensyn.

Knallertkørekort

Knallertkørekort er et hold, du kan tilmelde dig, når du er 14 år og 6 måneder.

På holdet følger vi de gældende regler og retningslinjer for undervisning, sikkerhed og færdsel, så eleverne får en tryg og ansvarlig introduktion til at færdes på knallert.

Tilmeld dig Knallert & Førstehjælp

Badning på ture og ekskursioner

Ved badning på ture, ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende følger Vordingborg Kommune reglerne i:

Vejledning for tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden
Vejledning nr. 10 af 10/01/1995

Ifølge vejledningen har skolens leder et skærpet ansvar for tilsyn, når undervisningen foregår steder, hvor der kan være særlige risikomomenter — for eksempel i svømmehaller eller ved badning i åbent vand.

Badning må derfor kun finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold.

Sejlads

Ungdomsskolen følger de, til en hver tid gældende regler, udstukket af Søfartsstyrelsen.

Her kan man hente skema til sejlads og en vejledning om udfyldelse af skema.

Skema til sikkerheds instruks.

Vejledning til skema.

Vigtigt vedrørende forsikring

Vordingborg Kommune tegner som udgangspunkt ikke ulykkesforsikringer for børn og unge, der benytter kommunale institutioner og fritidstilbud.

Det er derfor forældrenes eget ansvar at sørge for, at barnet er dækket af familiens private heltids- eller fritidsulykkesforsikring i tilfælde af uheld under ophold hos os eller på ture.

Vi anbefaler, at I undersøger jeres egen forsikringsdækning, hvis jeres barn deltager i aktiviteter, arrangementer eller ture gennem ungdomsskolen.