Fleksibel UNG

Fleksibel UNG er et alternativt læringsforløb under vores ungdomskole. Vi her hos Ungdomsskolen tilbyder både fritidsaktiviteter, 10. klasse og en række specialiserede, fleksible heltidstilbud til unge i udskolingen (7.–10. klasse), som har brug for en anden ramme end den traditionelle folkeskole.

 

Fleksibel UNG, som vi iværksatte i foråret, og som fortsat er en mulighed for elever i 7.-9. klasse, er for dem hvor der er behov for en særlig og individuelt tilrettelagt indsats. Fleksibel UNG kan bruges til elever, hvor skolen gennem længere tid har haft vanskeligt ved at skabe et tilbud, der fungerer, og hvor der er behov for et midlertidigt arenaskift og en bro tilbage til skole eller videre mod uddannelse. Men tilbuddet er i lige så høj grad tænkt forebyggende.

 

Det kan være elever, hvor man ser en begyndende bekymrende udvikling – fx stigende fravær, konflikter eller mistrivsel – og hvor en målrettet indsats nu kan være med til at forebygge behovet for et senere og mere indgribende tilbud. Indholdet aftales konkret omkring den enkelte elev og kan fx bestå af tæt voksenstøtte, praktik, fritidsaktiviteter og støtte til at genetablere struktur, relationer og tilknytning til skolen. Eleven vil typisk fortsat være indskrevet på egen skole.

 

Formål:

  • At skabe et arenaskift en periode
  • At genetablere trygge, relationsbårne læringsmiljøer i og udenfor skoledelen
  • At genskabe tillid ml. ung og voksne/system
  • At brygge bro tilbage til skolen og/eller til en ungdomsuddannelse

 

 

Vigtigt at vide!

Vores proces i praksis:

Afklaring i visitation - tilbud til elev og forældre - typisk stadig indskrevet i skolen

 

Målgruppen:

AKT-elever, konfliksøgende elever, elever midlertidigt udskrevet af folkeskolen (Regeringens 0-tolerance-aftale) - (7. - 9. klasse)

 

Projektorganisering i ungdomsskolen:

Udgående pædagorisk medarbejder organiseret i ssp-teamet, praktikker, foreningsaktiviteter mm. organiseret gennem ungdomsskolen.

Den faglige undervisning foretager af indkøbte timelærere og medarbejdere i Heltidsundervisningen.

 

Taskt:

Projektperiode typisk 3 mdr. - 27.000 pr. elev pr. kvartal.