Brandkadet
Vil du være en del af et brandgodt fællesskab i din fritid?
Brandkadet i Vordingborg er et tilbud om en grunduddannelse for brandkadetter i alderen fra 7.kl og op til 17 år.
Brandkadet er et samarbejde med midt- og Sydsjællands brand & redning og Vordingborg kommune. Det er et fritidstilbud, som henvender sig til unge med interesse for at blive en del af beredskabet. Den unge får mulighed for at udvikle sig både personligt, fagligt og socialt gennem aktiviteter som f.eks. førstehjælp, røgdykning og elementær brandslukning.
Unge i beredskabet arbejder ud fra værdierne: mod, respekt, disciplin, ansvar og fællesskab og har som mål at motivere unge til uddannelse og beskæftigelse.